Vi arbejder med personlig udvikling på flere planer. For os er det centrale at hjælpe andre mennesker med at nå deres mål og få succes med det, de drømmer om. Vi har begge en masse erfaring med i bagagen, som er vores bagstøtte, når vi skal hjælpe andre mennesker med at skabe forandring i livet. Vi udfordrer folk til at anskue deres liv og hele deres verdensbillede fra andre og ofte mere nyttige perspektiver. Vi giver ikke folk løsningen på deres udfordringer, da vi jo ikke kan vide, hvilken løsning der er rigtig for andre mennesker. Vi hjælper derimod til klarsyn ved at nedbryde de "blinde vinkler", hvorved en masse nye muligheder kommer til syne. I bund og grund handler al personlig forandring om, at man som menneske bruger sine egne ressourcer på at få skabt det liv, man ønsker. Ingen andre kan tage dine "armbøjninger" for dig. Med andre ord, så er det DIT ansvar, at skabe den forandring du ønsker.